Katte

Sundhedsundersøgelse

De fleste kombinerer sundhedsundersøgelsen med den årlige vaccination. Jeg lader altid katten sidde og kigge lidt ud af sin transportkasse, eller snuse lidt rundt i konsultationsrummet, imens jeg skriver historikken ind. Er katten utryg ved situationen, tager jeg toppen af transportkassen, så den kan få lov til at blive i noget kendt. Ved sundhedsundersøgelsen er der blandt mulighed for at opdage evt. symptomer, knuder og sygdomme, som kan have betydning for din kats helbred.  Er katten sund og rask, kan den blive vaccineret.

Konsultation

En konsultation er en sundhedsundersøgelse, der går mere i dybden med et specifikt sygdomsproblem. Her kan det blive nødvendigt at udtage forskellige prøver (svaber, blodprøve m.m.) til nærmere undersøgelse, for at komme med et svar på, hvad der er galt, hvad sygdommen skyldes og hvordan denne behandles bedst muligt.

Vaccination

For at beskytte din kat mod forskellige smitsomme sygdomme, er det vigtigt, at den bliver vaccineret. Vaccinationerne hjælper med at styrke kattens immunforsvar, så den bedre kan modstå infektioner. Selvom din kat kun er indenfor, kan du som ejer stadig risikere at bringe smitte med hjem, hvis du har været i kontakt med en syg kat. Indendørs katte anbefales derfor stadig at blive vaccineret imod de mest smitsomme sygdomme.

Inden vaccinationen foretager jeg altid en sundhedsundersøgelse, hvor din kats sundhed og levevilkår vurderes, så jeg kan tilpasse en vaccinationsplan til netop din kat. Her har det især betydning, hvorvidt din kat er ren indekat, bor i byen eller bor på landet og evt. færdes blandt vilde katte.

Killinger kan blive vaccineret og chippet allerede fra de er 8 uger gamle, og skal herefter revaccineres igen, når de er 12 uger gamle og klar til at flytte hjemmefra. Der er derfor mulighed for, at de allerede er dækket fuldt ind, når de kommer til et nyt hjem. Var moderkatten vaccineret før drægtigheden, eller har været udsat for smitte, bør basisvaccinationen dog udsættes til killingerne er 12 uger gamle og klar til at flytte hjemmefra. Mange katte bliver derfor først vaccineret første gang, når de allerede er flyttet hjemmefra, og man kan derfor overveje at få killingen vaccineret i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, inden evt. neutralisation, når killingen vejer over 2 kg. Herefter skal katten revaccineres, når den er et år, og efterfølgende hvert år eller hvert tredje år, alt efter hvordan man vil have sin kat dækket ind.

Det er vigtigt at overveje din kats individuelle behov i forhold til specifikke risici og sundhedsforhold. Regelmæssige sundhedsundersøgelser og opdaterede vaccinationer er vigtige for at bevare kattens sundhed og velvære.

De mest almindelige vacciner til katte omfatter:

Feline viral rhinotracheitis vaccine (R):
Beskytter imod katteinfluenza forårsaget af en herpesvirus, som påvirker luftvejene. Symptomerne er bl.a. nysen, hoste og øjenbetændelse.

Calicivirus vaccine (C):
Beskytter imod katteinfluenza forårsaget af calicivirus, der giver luftvejsproblemer. Symptomerne er bl.a. feber, øjen- og næseflåd samt sår i munden/ på tungen.

Panleukopeni vaccine (P):
Beskytter imod kattesyge (Feline Distemper), som er en alvorlig virussygdom, der påvirker kattens blodceller og tarmvæg. Sygdommen kan være dødelig, især for killinger.

Feline Leukæmivirus vaccine (FeLV):
Beskytter imod katteleukæmi, der kan føre til blodmangel, nedsat immunforsvar og kræft. Denne vaccine er især vigtig for udendørskatte, der kan risikere at komme i kontakt med vildkatte.

Chlamydophila felis vaccine (Ch):
Beskytter imod chlamydia, der forårsager øjen- og luftvejsproblemer. Anbefales især til killinger.

Neutralisation

Se neutralisationsfolder på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside. Ved yderligere spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte klinikken.