Flere klinikker rundt om i landet har den senere tid konstateret en øget forekomst af hunde med diarré og opkast. De fleste kommer sig med støttende behandling, men hos nogle forværres sygdommen hurtigt med blod i både opkast og diarré, anoreksi og påvirkning af hundens almenbefindende. Det er endnu uvist, hvad sygdommen skyldes, men det synes at være meget smitsomt.

Hører du derfor om sygdom blandt hundene i dit område, så overvej derfor at:

  • Undgå hundeskove
  • Undgå tæt kontakt med andre hunde i en periode

Er du nervøs for din hunds helbred, eller bliver den pludselig dårlig, så ring endelig, og jeg vil vejlede dig bedst muligt over telefonen eller finde en tid til undersøgelse af din hund.